Her kommer en lille opfølgning på sidste uges fremragende generalforsamling, der forhåbentlig betyder, at der vil blæse nye vinde inde over den lille hockey klub på norkysten.
Ny bestyrelse
Anledningen til den ekstraordinære generalforsamling var flere ting. For det første har tidligere formand Høj været langtidsskadet, så der var brug for en ny bestyrelse, der samtidig kunne udpege en kasser, som kan tage sig af kontingent etc. samt beslutte fremtiden for festudvalget.
Som I kan læse i denne artikel, blev det hurtigt besluttet at nedsætte en ny bestyrelse bestående af Kenneth Ellested (Formand), Claus Bak Jensen (Kasser) og Søren Lebeck Rasmussen (Festudvalg, samt øl/vand ansvarlig). Desuden fortsætter både Kenneth Ellested og Michael Parbst i det indflydelsesrige sponsorudvalg.
Der skal fra den nye bestyrelses side selvfølgelig lyde en kæmpe tak til den afgående formand!
Mere engagement
Den anden primære årsag til generalforsamlingen var at man igennem efteråret 2013 flere gange har oplevet kun at stå 5 mand til torsdagens træning og det til trods for, at der flere gange har været mere end 5 tilmeldt.
Dette er ikke fair overfor de fremmødte og derfor blev det da også besluttet at folk strammer op. Først og fremmest i forhold til at få meldt sig til og fra på hjemmesiden i tide (se regler her), samt at man gør hvad man kan for at møde op hver torsdag i sæsonen som varer fra 1. oktober til 1. maj.
Sidst men ikke mindst valgte bestyrelsen at indlemme to nye spillere i den prestigefyldte trup nemlig Torben Brink og Thomas Andersen, der hermed er gjort til ægte riddere. Det betyder samtidig at bruttotruppen nu er oppe på hele 13 spillere.
Vi ser frem til endnu en storartet sæson
//Nyb