Byskolen lokker med nye faciliteter

Indretning - idrætshal skolen i bymidten

Formanden er rejst til udlandet, nærmere betegnet Helsingør, for at se på om der er mulighed for at opgradere 8’eren til samme niveau som Byskolens nye idrætshal.

Byskolen har ellers været villige til at stille de nye træningsfaciliteter til rådighed, hvis ridderne kunne overtales til at flytte deres hjemmebane til Helsingør.

Desværre har der været stor modstand internt i klubben og flere topspillere har meddelt at de ville skifte til Borsholm Knockdown Hockey, såfremt formanden vælger at klubben skal forlade hjemlandet. Det er alment kendt at der ikke er mange som overlever et skifte til Borsholm, i bedste fald ender man med kun at blive 70-80% invalid. “Det er selvfølgelig noget jeg må tage ekstremt alvorligt, så derfor har jeg givet det sin helt egen sø at sejle i” udtaler formanden.

Enkelte spillere har dog været positivt stemt, da de sådan set kun spiller for at imponere publikum, og mener der ser lidt sløjt ud med siddeplads forholdende for deres mange fans i den gamle 8’er. “Det vil jo være en drøm, tænk på alt den plads  – man kan jo drible bolden rundt i timevis, uden at skabe noget…” udtaler de begge to.

Der går i øjeblikket rygter om at ejeren af Borsholm United er så bange for at få sin klub invaderet af de mange topspillere fra HockeyKnights, at han muligvis må se sig tvunget til at opgradere 8’eren for egen regning. “Det vil nok være langt billigere end at lukke hullet i ølkassen” nævner han.

Brink headhuntet til DR

Mange har undret sig over hvor Brink har været de sidste torsdagen. Nu er det lykkedes redaktionen at finde frem til en forklaring.

Det drejer sig om at Brink er blevet headhuntet af selveste DR, som i dag har meldt ud at Onkel Reje har måtte trække sig midlertidig fra skærmen.

“Det er en kæmpe profil, som er nede her i DR og derfor har vi ledt med lys og lygte efter en erstatning”, fortæller DR’s generalsekretær Maria Rørby Rønn til Redaktionen og fortsætter:

“Torben Brink er et decideret naturtalent og besidder både et udseende og en væremåde, som kommer meget tæt på vores elskede Onkel Reje. Derfor var det ikke et svært valg for mig og resten af DR-holdet”.

Det har endnu ikke været muligt at få en udtalelse fra manden selv, men Redaktionen jagter selvfølgelig fortsat.

//Redaktionen, Nyb

Redaktionen takker en unavngiven Riddder for tippet. Redaktionen er altid åben for flere tips. Selvfølgelig behandles alle former for tips med stor fortrolighed og mulighed for anonymitet