Nye vinde blæser i Ålsgårde Hockey Knight

Her kommer en lille opfølgning på sidste uges fremragende generalforsamling, der forhåbentlig betyder, at der vil blæse nye vinde inde over den lille hockey klub  på norkysten.

Ny bestyrelse
Anledningen til den ekstraordinære generalforsamling var flere ting. For det første har tidligere formand Høj været langtidsskadet, så der var brug for en ny bestyrelse, der samtidig kunne udpege en kasser, som kan tage sig af kontingent etc. samt beslutte fremtiden for festudvalget.

Som I kan læse i denne artikel, blev det hurtigt besluttet at nedsætte en ny bestyrelse bestående af Kenneth Ellested (Formand), Claus Bak Jensen (Kasser) og Søren Lebeck Rasmussen (Festudvalg, samt øl/vand ansvarlig). Desuden fortsætter både Kenneth Ellested og Michael Parbst i det indflydelsesrige sponsorudvalg.

Der skal fra den nye bestyrelses side selvfølgelig lyde en kæmpe tak til den afgående formand!

Mere engagement
Den anden primære årsag til generalforsamlingen var at man igennem efteråret 2013 flere gange har oplevet kun at stå 5 mand til torsdagens træning og det til trods for, at der flere gange har været mere end 5 tilmeldt.

Dette er ikke fair overfor de fremmødte og derfor blev det da også besluttet at folk strammer op. Først og fremmest i forhold til at få meldt sig til og fra på hjemmesiden i tide (se regler her), samt at man gør hvad man kan for at møde op hver torsdag i sæsonen som varer fra 1. oktober til 1. maj.

Sidst men ikke mindst valgte bestyrelsen at indlemme to nye spillere i den prestigefyldte trup nemlig Torben Brink og Thomas Andersen, der hermed er gjort til ægte riddere. Det betyder samtidig at bruttotruppen nu er oppe på hele 13 spillere.

Vi ser frem til endnu en storartet sæson

//Nyb

4 tanker om “Nye vinde blæser i Ålsgårde Hockey Knight

  1. Ja – tak for referatet – vil dog lige nævne, at jeg er udnævnt til kasserer – ikke kasser.

    I samråd med formanden er årets kontingent sat til 200 kroner. Der er dog et “hængeparti” fra sidste år, så dem der spillede hele sidste år skal udover ovennævnte 200 kroner indbetale yderlig 200 kroner, altså i alt 400 kroner. Dem der kun spillede en halvsæson sidste år kan slippe med 300 kroner i alt.
    Bl.a. kan det nævnes, at vi skylder 800 kroner for leje af hockeysalen sidste år.

    Kontingentet skal sættes ind på hockey konto i Nordea: Reg. nr.: 0466 – Konto nr.: 182-040-5620. Husk at skrive dit fulde navn, når du indbetaler.
    Bestyrelsen ser gerne at pengene bliver sat ind senest d. 3/2 2014. Udebliver betalingen kan bestyrelsen opkræve et rykkergebyr – og morarenter pt. 55% p.a.

    Mht. bøder, koster tynde afbud mindre end 48 timer før kick-off 100 kr. til hockey-kassen, udover øl, vand og kage (som Nyborg nævner i reglerne)

  2. Mange tak for referatet Nyb, fremover bliver der også hårdt brug for dig i Sekretariatet 🙂

    Det er selvfølgelig med stor glæde at klubben er blevet styrket med så stor og trofast en trup, og at niveauet fortsætter med at gå op. Det er også dejligt at vi stadig kan tiltrække de aller største talenter i Danmark, og vi kan være meget stolte og glade over vores nye spillere.

    Jeg ser frem til en forrygende 2. halvdel af vinter sæsonen 13/14, og der vil sikkert snart blive lavet en “hall of fame” side, så vi fremover kan mindes klubbens store mestre gennem tiderne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *