Jeg mødte lige HockeyNiels i dag og han mente det var på tide at vi fik sat en dato for Hven turen. Så lad os få nogle forslag på bordet. Det er nok ikke smart lige i sommerferien, men hvad med umiddelbart efter?
Jeg foreslår at vi tager afsted fredag eftermiddag kl. 16.00, og vender hjem søndag formiddag kl. 11.00. Jeg tror det vil være en fordel at vi er nogenlunde ædru når vi sejler 🙂
Liste af ting vi skal forberede:
- HockeyNiels og Torben sørger for at deres lystyachts er sejlklare og kan transportere os til og fra Hven.
- Hvis der er køjeplads nok overnatter vi ombord, ellers har vi nok nogle telte (jeg har et 4-8 mands telt)
- Vi skal have nogle gode bøffer med (der er vel køleskab på jeres luksus skibe)
- Masser at drikke skal der også med (og shots :-))
- En grill eller to (engangs eller måske bare en gas grill)
- Vi skal have et par fodbolde med, og diverse sportsudstyr (ketchere måske)
- Kongespil eller lignende “multiplayer” spil der kan spilles med en “kæp” i øret
- Masser af Quiz (det er jo Lebecks domæne)
- Boomblaster (dem har jeg to af)
- Badetøj
- Rene underbukser
Jeg prøver med nogle datoer, og så kan i jo melde tilbage på kommentaren om i kan de dage.
- 2-3 August
- 9-10 August
- 16-17 August
- 23-24 August
- 30-31 August
Så hvis i gider skrive de tal hvor i har mulighed, så finder vi en dato hvor alle kan – og gør det helst så hurtigt i kan, så der ikke kommer noget i vejen for HockeyNiels…