Årets blå mærke: Hockey Niels – Plankeværket Niller må have så ømme ben efter en sæson med 7- 800 skud lige på.
Årets Svin: THansen – for gentagende gange at sende holdkamerater i gulvet. Det er jo ikke ishockey.
Årets fest som aldrig blev til noget: Festudvalgets manglende afslutningsfest
Årets debut: Johnny Gogo – hvilken bedrift at træde ind med det niveau i 8’eren
Årets formand: Patrick Ludvig – Nyt tøj og en julefrokost taler sig eget sprog
Årets skandale: Mulvarpe-gate og Kassers tur til sydens sol
Årets Onkel Joachim: Sponsorudvalget for så gavmildt at hjælpe til med nyt tøj
Årets op af bakke: Højs knæ som bliver ved at volde problemer
Årets ned af bakke: Alt for få iskolde Egekilde
Årets målsluger: Pat – for aldrig at være gået fra en kamp uden at score
Årets måltørke: Claus Bak – for flere genage at være gået fra banen i denne sæson uden en eneste scoring (som angriber vel og mærke)
Årets backup: Emmer for (næsten) altid at stå klar når vi mangler en ekstra mand
Årets sang: Kluuuuuuubliv kluuuubliv klub klub klub klub… og tak til Brink for altid at sætte fokus på det vigtigste – HYGGEN
Årets print: 3D navneskiltene til julefrokosten
Årets forudsigelige: Lebeck – for altid at diske op med fantasifulde tricks og driblinger
Årets uforudsigelige: Robert – for altid at holde modstanderne på tæerne med sine uforudsigelige bevægelser og skud fra alle vinkler og afstande
Årets Thomas Treo: THansen – for sine altid skarpe analyser af kampene til det efterfølgende klubliv
Årets Donald Trump: Nyb for (en gang imellem) at sprede fake news på hjemmesiden og i torsdagens kampreferater