Årets blå mærke: Hockey Niels – Plankeværket Niller må have så ømme ben efter en sæson med 7- 800 skud lige på.

Årets Svin: THansen – for gentagende gange at sende holdkamerater i gulvet. Det er jo ikke ishockey.

Årets fest som aldrig blev til noget: Festudvalgets manglende afslutningsfest

Årets debut: Johnny Gogo – hvilken bedrift at træde ind med det niveau i 8’eren

Årets formand: Patrick Ludvig – Nyt tøj og en julefrokost taler sig eget sprog

Årets skandale: Mulvarpe-gate og Kassers tur til sydens sol

Årets Onkel Joachim: Sponsorudvalget for så gavmildt at hjælpe til med nyt tøj

Årets op af bakke: Højs knæ som bliver ved at volde problemer

Årets ned af bakke: Alt for få iskolde Egekilde

Årets målsluger: Pat – for aldrig at være gået fra en kamp uden at score

Årets måltørke: Claus Bak – for flere genage at være gået fra banen i denne sæson uden en eneste scoring (som angriber vel og mærke)

Årets backup: Emmer for (næsten) altid at stå klar når vi mangler en ekstra mand

Årets sang: Kluuuuuuubliv kluuuubliv klub klub klub klub… og tak til Brink for altid at sætte fokus på det vigtigste – HYGGEN

Årets print: 3D navneskiltene til julefrokosten

Årets forudsigelige: Lebeck – for altid at diske op med fantasifulde tricks og driblinger

Årets uforudsigelige: Robert – for altid at holde modstanderne på tæerne med sine uforudsigelige bevægelser og skud fra alle vinkler og afstande

Årets Thomas Treo: THansen – for sine altid skarpe analyser af kampene til det efterfølgende klubliv

Årets Donald Trump: Nyb for (en gang imellem) at sprede fake news på hjemmesiden og i torsdagens kampreferater