Bukken rygtes til svensk storklub

Det går hurtigt i den internationale hockey-verden. Det måtte sponsorudvalget bag Ålsgårde Hockey Knights erkende, da de allerede her til morgen (red. fredag) kun knap 12 timer efter torsdagens hockeyaften modtog et rekordstort bud på et køb af riddernes Claus Bak.

Det drejer sig om storklubben Luleå Pirats der pt. topper den svenske liga som har indgivet et bud i størrelsen 2-cifret millionbeløb og fri coke på Mac’en for at sikre sig den eftertragtede ridder. 

Allerede i løbet af torsdag aften gik rygterne blandt klubejere rundt om i den internationale hockey-verden at noget magisk havde fundet sted i 8’eren. Det drejer sig selvfølgelig om målmaskinen Claus Baks og dennes fuldstændig vanvittige aften, der bød på ualmindelig sprudlende spil.

Redaktionen jagter pt. udtalelser fra både Claus Bak samt bestyrelsen i Ålsgårde Hockey Knight i forhold til det mulige klubskifte.

//Redaktionen

 

Første ord fra den nye formand!

Ved en storslået julefrokost blandt feststemte riddere blev det til alles store begejstring Niels, der blev udråbt som det kommende års formand. Inden der røg alt for mange snaps indenbords lykkedes det redaktionen at fange den nyudnævnte formand til et par hurtige kommentarer.

Hvad siger du til din nye titel som formand?

Det er selvfølgelige en kæmpestor ære, men også et kæmpestort ansvar at følge efter en så stærk formand, som Nyb, der i den grad har sat sig præg på vores fantastiske klub i året der er gået. Men jeg glæder mig selvfølgelig til at sætte mit præg på klubben.

Hvad er dine visioner for 2018?

Jeg gør mig rigtig mange tanker om udviklingen i klubben, og vil helst ikke løfte sløret for det hele nu, men jeg kan da sige så meget, at der skal forhandles om både en ny sponsoraftale samt en udvidelse af arrangementsudvalget. Og så barsler vi med tanker om en renovering af klubhuset, som blandt andet skal inkludere lydfaciliteter, mere varmt vand samt at klubbens sange trykkes i kæmpeformat på væggene rundt om i 8’eren.

//Redaktionen, Nyb 

 

Julefrokost 2017 (2018)

Kære riddere

Da vi nu snart skal samles omkring sild og snaps, kommer der lige her lidt info.

Lørdag d 13-01-18 kl. 16.00, på adressen Horserød Byvej 3, 3000 Helsingør             (Alle kender det, ingen kan finde det)

Der vil blive serveret et overdådigt måltid, hvor øl og snaps er inkluderet. Ønsker man derudover andre drikkevarer, medbringer man selv dette.

Betaling sker umiddelbart efter ankomst, ca. 250,- pr. mand.

Medbring én indpakket gave af 50,- (Man må også gerne tage flere med!)

ALLE kommer klædt i jakke. 

Nyb sørger for en fin, lille, nuttet og kærlig quiz.

Skulle der være spørgsmål til ovenstånde, kontakt Øl- Vandmester Parbst.

Nytårsfortsætter 2018 🎆🍾

Redaktionen tager her pulsen på et par af riddernes nytårsfortsætter. Vi ser frem mod et nyt år med store oplevelser i 8’eren og flere riddere, løfter her sløret for hvilke nytårsfortsætter og mål de har sat sig for det kommende år.

Brink: Mere klubliv

Nyborg: Løbe i kamp 2 og 3

Buk: Skyde mere på mål

Lebeck: Skyde mindre på mål

Niels: Tage mere kage med til klubliv

//Redaktionen

 

Godt Nytår!

År 18 i 8éren……….det kan da kun blive stort!

Men inden vi kommer for godt i gang, vil jeg tillade mig at skue lidt tilbage på 17………..

I starten af 17 – huskes nok – at den berømte/berygtede RANGLISTE var blevet kasseret , og selvom der var sure miner hist og pist, gik det jo meget godt uden listen,  et halvt år efter, at den var lagt i graven. Der blev (stadig) spillet hockey på et overnaturligt højt niveau, og selvom Hansen røg i gulvet i ny og næ, mens han råbte ishockey!!! var stemningen høj. Aktivitetsudvalget baksede for syvende år med planer om en ryste-sammen-tur til Lalandia og Niels fortalte (stadig) alle sine gamle røverhistorier fra ex-Jugoslavien. Som vi nærmede os sommerpausen blev fremmødet blandt nogle riddere dog mere og mere ustabilt, nogen…..læs; Torben, ville kalde det en katastrofe. Der blev indkaldt til krisemøde, og vi gav hinanden håndslag på, at vi ville stramme op mht. fremmøde, afbud mm. Desuden blev Kenneth 2, der indtil mødet kun havde været hang-around slået til ridder. Halvsæsonen sluttede med Grill hos Papper på landet, hvilket gik fint, bortset fra at Torben, syntes der var for få svin (!)

Efter sommerpausen blev ølkassen gjort op, og gamle regninger dukkede på mystisk vis op i/af Pandoras ølkrukke. Der blev igen spillet hockey, mange riddere med nye flotte lanser og Morten Friis som deltager på første træningsaften! Skulle det blive Mortens halvsæson? Svaret et halvt år efter, var desværre et rungende nej! Måske var det, det med juletræerne, der gjorde udslaget. Der blev handlet flittigt hos Circle K mellem kl. 22 og 24 – og Mac D´s omsætning faldt med 30 procent. Andre end Morten faldt i løbet af efteråret så småt fra bl.a. pga. skader, og december blev rigtig sløj. 3 gange i december var der 6 mand, og havde vi ikke fået hjælp af Sørens svoger og tirsdags holdet var julens hockey blevet aflyst! Aflyst blev december måneds middag på pakhuset, og Pabber der havde garanteret, at vi mødte med mindst 8 riddere, måtte love guld og grønne skove og godt nytår til søens folk, for ikke at komme i bad standing.

Helt skidt blev det, da Elle havde glemt vand og øl til den sidste omgang hockey, men han fik fuld rejsning, rettelse…….. fuld oprejsning, da han gav en velskænket Grimbergen på ÅB. Efterfølgende var der Klubliv på Apperupvej – og sådan blev det alligevel en god jul.

Mine hockey ønsker for 2018:

  • Dem der mangler at betale kontingent (skulle have været klaret nov. 17) betaler straks!
  • Ingen ændrer sin status vedr. tilmelding efter deadline onsdag kl. 9.00. Det er sket 3 gange i perioden sep-dec. Bliver man syg efter deadline, kontaktes formand og kasser.
  • Er man væk i en længere periode skriver man en besked, så alle ved, hvorfor man er væk 2,3,4, 5, 6,n gange i træk (dette gælder ikke Andersen, Friis og Emmer)
  • Alle inkl. undertegnede svarer ja eller nej, når der er et opslag om en aktivitet, det er altså ikke nok, ikke at svare.
  • Niels, Nyb, Kenneth 2, Andersen, Emmer og Høj melder sig til julefrokosten hos Parbst lørdag d. 13/1. Det er ok at være i bil, selvom Torben siger det ikke er ok.
  • Zeb, må desværre aflevere sit tøj, så Kenneth 2 kan overtage det (bl.a. af respekt for sponsorerne, der har betalt for tøjet, som aldrig bliver brugt).
  • Sommer afslutning hos ELLE, nu må det hus snart være klar til at modtage ridderne. Måske skal koner/kærester med…….ahhhhh.
  • Julefrokost på Marienlyst. Koncert og middag. Hockeykassen giver et tilskud?
  • Tilskuerpladser bygges ind i væggen i 8éren, så et par hundrede tilskuere/fans har mulighed for at overvære vores træning hver torsdag, og få en god oplevelse, som de kan leve resten af deres liv på.
  • Autografskrivning på Axeltorv pinselørdag eller på Helsingør stadion inden en superligakamp.
  • At Nyb vil fortsætte med sine mange skæve/skøre påfund på hjemmesiden.

Skål og Godt Nytår!

Kasser

 

AFSLØRING: Det synger ridderne rundt om juletræet

Mange medier har været på sporet, men som det første medie i Danmark kan redaktionen nu stolt løfte sløret for hvilke sange der synges rundt om juletræet blandt Ridderne.

“Vi har haft flere undercover journalister på sagen i månedsvis”, lyder det fra Redaktionens chefredaktør –  “og det er selvfølgelig derfor en kæmpe glæde at kunne bringe denne eksklusive liste med hvilken julesange de forskellige ridder helst synger, når de om et par dage går rundt om træet med deres kære.

Torben Brink: “Et barn er født i kluuuuubliv, kluuubliv, thi glæder sig til kluuubliv…”

Ellested: “På loftet sidder nissen med sit kluuubliv, sit kluuubliv, sit kluubliv, han nikker og han smiler for han er så glad for kluuubliv, det er hans bedste mad…”

Pabber: “Nu det klubliv igen, og nu det klubliv igen og klubliv varer lige til påske…”

Hansen: “Dejlig er det kluuubliv, smukt det er at se derpå. Hvor de gyldne øller glimte, hvor det skinne, hvor de drikkes…”

Niels: “Sikke mange klokken slår, 13 slag tiden går, nu det tid til kluuubliv, kluuuubliv. Til kluuubliv, til kluuuubliv i nisseland…”

Kenneth Nordvold: “Højt fra 8’eres kluubliv, stråler juleglansen – skænk mig nu en ekstra øl, nu begynder dansen…”

Pat: “Nu bæres øller ind, stolt på din krone. Rundt om på bænkene, sangen skal tone. Nu er det kluuubliv, lige til, vi går hjem. Kluuuuubliv, kluuuuubliv…”

Le: “Det kimer nu til kluuuubliv…”

Buk: “Sikken voldsom trængsel og alarm – det er klubliv vi må snart i gang…”

Friis: “Kender I den om klubliv – klubliv med den røde tud…”

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul!

Sidste træning i år!

Det ser ikke så godt ud, vi er kun 4 tilmeldte – kan vi skaffe 2 mand mere til på torsdag.

Lebeck foreslog at vi skulle spise sammen før træning – han har selv meldt fra til træning….

Hvis I andre stadigvæk er frisk på det kan vi godt mødes på pakhuset til pizza.

Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig.
Deltager liste:
1.PabberJa
 
1.Torben BrinkNej
2.NybNej

Senest tilmelding torsdag kl. 12.00.

Vel fremmødt!