Stor fight til torsdagens træning!

Der var smæk på fra start til torsdagens træning i 8’eren hvor team sort (Pat, Nyb, Brink og Pabber) tørnede sammen med team grøn (Hansen, Lebeck, Buk og Robert).

På papiret en meget lige match, hvor det dog endte med at sort fuld fortjent trak sig sejrsrigt ud med sejr i kamp 1 og 3 og led et meget smalt nederlag på 10-9 i kamp 2.

I sær kamp 3 vil blive husket mange år frem…

Efter 2 hæsblæsende kampe med masser af skønne mål og drablige dueller kom grøn hold bedst fra start i den tredje og afgørende kamp. Sort havde på en eller anden måde mistet momentum. Grøn havde tilmed sendt Kasser på mål og han tog gang på gang pynten af en ellers mange gange helt fri Patrick. Og så havde Robert en af de der eftener, hvor han bare scorede på alt også fra helt umulige vinkler. Det så med andre ord sort ud for sort.

Det betød at grøn hurtigt fik bragt sig på 5-2 og det lignede at grøn sikkert og hurtigt kunne køre den hjem.

Men så ville sort det anderledes og efter et kort øråd blev der skruet op for tempoet.

Brink begyndte at sprudle i målet, Patrick fik flere gange afdriblet Kasser i målet (nogle vil sige moslet sig igennem) og Pabber og Nyb kanonerede gang på gang bolde i mål ude fra distancen.

Således kunne sort trække det sidste stik hjem og gå fra 8’eren med en komfortabel 2-1 sejr på en aften hvor der virkelig blev gået til stålet. Lækkert drenge!

På gensyn næste torsdag.

Ps. Lebeck og Hansen diskuterer stadig om hvem som var ringest.

//Nyb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *