Det er nu lykkedes redaktionen at få et eksklusivt interview med den nyudnævnte bødekasseformand Niller, som jeres chefredaktør mødte ved færgelejet i Helsingør til en snak om bøder, betaling og bøllemetoder.
Niels hvad er dine visioner som ny bødekasseformand?
– Jeg vil først og fremmest sig tak for valget og den store tillid, som de andre riddere har givet mig. Jeg glæder mig virkelig til mit nye hverv som bødekasseformand og min vision er først og fremmest at få styr på sagerne og få sat indkrævningerne i system. Det har alt for længe sejlet med sløje afbud og alt for meget “komme for sent” – det skal slutte nu!
Hvad glæder du dig til?
– Jeg glæder mig vildt meget til at kunne få gang i økonomien. Og ikke mindst få strammet lidt op. Og så er det jo gået op for mig at der skal inddrages en del del penge, hvis vi også skal finansiere Kassers ekstravagante rejser til det sydlige Europa.
Regner du med at opleve nogle udfordringer i jobbet?
– Hmmm. Godt spørgsmål. Jeg har jo en del erfaring, som jeg kan trække på, og så er jeg ikke bange for at tage bøllemetoder i brug, hvis der er nogle riddere som er for sløve til at betale.
Kan du afsløre hvad bøllemetoder dækker over?
– Nahhh. Skal vi ikke bare sige, at det er en god ide at betale til tiden.
// Nyb, chefredaktør