Mine forventninger: Søren Lebeck

Redaktionen har til sæsonstarten været ude og møde forskellige Hockey Knights spillere til en snak om forventninger til den kommende sæson.

Her til morgen mødtes vi med sidste års champ Søren Lebeck på Kongevejen i Helsingør.DSC_0036

Redaktionen: Har du gjort noget særligt for at forberede dig til denne sæson?
Søren:Jeg har primært arbejdet med det mentale. Som forsvarende champ handler det meget om ikke at hvile på laurbærrene, men i stedet hele tiden holde sig mental fit og vide at man skal levere på højeste niveau hver gang for at være med i toppen. Derfor har jeg da også – ligesom William Kvist – opsøgt en mental træner over sommeren, der har hjulpet mig med forskellige øvelser. Eksempelvis visualiserer jeg altid kampene når jeg går i seng onsdag aften, så jeg er klar i hovedet til torsdagens træning.

Redaktionen: Hvor forventer du at ligge i stillingen når sæsonen slutter om et par måneder?
Søren: Som forsvarende mester ligger der selvfølgelig et stort pres på mine skuldre for at levere hver eneste torsdag og jeg har da også et håb og en forventning om at slutte i den gode halvdel, men bolden er jo som sagt rund og alt kan ske i 8’eren, så jeg vil ikke lægge unødigt pres på mig selv.

Redaktionen: Er der nogle særlige spillere som du frygter?
Søren: Puha, er der nogen jeg ikke frygter? Tidligere vinder Pat er altid stærk i 8’eren, en mand som Ellested holder et ekstremt højt bundniveau og en spiller som Claus Bak kan pludselig spille helt eminent.  Så ja, jeg ser da bestemt alle mine medspillere som store konkurrenter.

Du kan i de næste par uger læse forventnings-interview med andre riddere.

//Nyb

En tanke om “Mine forventninger: Søren Lebeck

  1. Jeg forventer da bestemt at han løber med sejren – alt andet vil være en ubegribelig skuffelse af rang ☺

    Feel the pressure?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *