Godt Nytår!

År 18 i 8éren……….det kan da kun blive stort!

Men inden vi kommer for godt i gang, vil jeg tillade mig at skue lidt tilbage på 17………..

I starten af 17 – huskes nok – at den berømte/berygtede RANGLISTE var blevet kasseret , og selvom der var sure miner hist og pist, gik det jo meget godt uden listen,  et halvt år efter, at den var lagt i graven. Der blev (stadig) spillet hockey på et overnaturligt højt niveau, og selvom Hansen røg i gulvet i ny og næ, mens han råbte ishockey!!! var stemningen høj. Aktivitetsudvalget baksede for syvende år med planer om en ryste-sammen-tur til Lalandia og Niels fortalte (stadig) alle sine gamle røverhistorier fra ex-Jugoslavien. Som vi nærmede os sommerpausen blev fremmødet blandt nogle riddere dog mere og mere ustabilt, nogen…..læs; Torben, ville kalde det en katastrofe. Der blev indkaldt til krisemøde, og vi gav hinanden håndslag på, at vi ville stramme op mht. fremmøde, afbud mm. Desuden blev Kenneth 2, der indtil mødet kun havde været hang-around slået til ridder. Halvsæsonen sluttede med Grill hos Papper på landet, hvilket gik fint, bortset fra at Torben, syntes der var for få svin (!)

Efter sommerpausen blev ølkassen gjort op, og gamle regninger dukkede på mystisk vis op i/af Pandoras ølkrukke. Der blev igen spillet hockey, mange riddere med nye flotte lanser og Morten Friis som deltager på første træningsaften! Skulle det blive Mortens halvsæson? Svaret et halvt år efter, var desværre et rungende nej! Måske var det, det med juletræerne, der gjorde udslaget. Der blev handlet flittigt hos Circle K mellem kl. 22 og 24 – og Mac D´s omsætning faldt med 30 procent. Andre end Morten faldt i løbet af efteråret så småt fra bl.a. pga. skader, og december blev rigtig sløj. 3 gange i december var der 6 mand, og havde vi ikke fået hjælp af Sørens svoger og tirsdags holdet var julens hockey blevet aflyst! Aflyst blev december måneds middag på pakhuset, og Pabber der havde garanteret, at vi mødte med mindst 8 riddere, måtte love guld og grønne skove og godt nytår til søens folk, for ikke at komme i bad standing.

Helt skidt blev det, da Elle havde glemt vand og øl til den sidste omgang hockey, men han fik fuld rejsning, rettelse…….. fuld oprejsning, da han gav en velskænket Grimbergen på ÅB. Efterfølgende var der Klubliv på Apperupvej – og sådan blev det alligevel en god jul.

Mine hockey ønsker for 2018:

  • Dem der mangler at betale kontingent (skulle have været klaret nov. 17) betaler straks!
  • Ingen ændrer sin status vedr. tilmelding efter deadline onsdag kl. 9.00. Det er sket 3 gange i perioden sep-dec. Bliver man syg efter deadline, kontaktes formand og kasser.
  • Er man væk i en længere periode skriver man en besked, så alle ved, hvorfor man er væk 2,3,4, 5, 6,n gange i træk (dette gælder ikke Andersen, Friis og Emmer)
  • Alle inkl. undertegnede svarer ja eller nej, når der er et opslag om en aktivitet, det er altså ikke nok, ikke at svare.
  • Niels, Nyb, Kenneth 2, Andersen, Emmer og Høj melder sig til julefrokosten hos Parbst lørdag d. 13/1. Det er ok at være i bil, selvom Torben siger det ikke er ok.
  • Zeb, må desværre aflevere sit tøj, så Kenneth 2 kan overtage det (bl.a. af respekt for sponsorerne, der har betalt for tøjet, som aldrig bliver brugt).
  • Sommer afslutning hos ELLE, nu må det hus snart være klar til at modtage ridderne. Måske skal koner/kærester med…….ahhhhh.
  • Julefrokost på Marienlyst. Koncert og middag. Hockeykassen giver et tilskud?
  • Tilskuerpladser bygges ind i væggen i 8éren, så et par hundrede tilskuere/fans har mulighed for at overvære vores træning hver torsdag, og få en god oplevelse, som de kan leve resten af deres liv på.
  • Autografskrivning på Axeltorv pinselørdag eller på Helsingør stadion inden en superligakamp.
  • At Nyb vil fortsætte med sine mange skæve/skøre påfund på hjemmesiden.

Skål og Godt Nytår!

Kasser

 

2 tanker om “Godt Nytår!

  1. Hørt!
    Godt nytår herfra. Har i øvrigt ladet mig fortælle at der nytårsaften hjemme hos Nyborg, blev sunget; Vær velkommen herrens år og velkommen klubliiiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *