En utraditionel top 4

Efter 2 runder har 4 spillere lagt sig i spidsen med 4 sejre. Og uden at fornærme nogle er det en lidt utraditionel top 4.

Selvfølgelig, bør man næsten sige, har pat fra start lagt sig i føregruppen, men at både Thomas Hansen og Hockey Niels er kommet så godt fra land er måske en større overraskelse.

Desuden er det glædeligt at se, at en af klubbens nye profiler nemlig Thomas Andersen også blander sig i toppen – spændende at se om han kan holde det høje niveau sæsonen ud.

spillere-i-spidsen

//Nyb

Nye vinde blæser i Ålsgårde Hockey Knight

Her kommer en lille opfølgning på sidste uges fremragende generalforsamling, der forhåbentlig betyder, at der vil blæse nye vinde inde over den lille hockey klub  på norkysten.

Ny bestyrelse
Anledningen til den ekstraordinære generalforsamling var flere ting. For det første har tidligere formand Høj været langtidsskadet, så der var brug for en ny bestyrelse, der samtidig kunne udpege en kasser, som kan tage sig af kontingent etc. samt beslutte fremtiden for festudvalget.

Som I kan læse i denne artikel, blev det hurtigt besluttet at nedsætte en ny bestyrelse bestående af Kenneth Ellested (Formand), Claus Bak Jensen (Kasser) og Søren Lebeck Rasmussen (Festudvalg, samt øl/vand ansvarlig). Desuden fortsætter både Kenneth Ellested og Michael Parbst i det indflydelsesrige sponsorudvalg.

Der skal fra den nye bestyrelses side selvfølgelig lyde en kæmpe tak til den afgående formand!

Mere engagement
Den anden primære årsag til generalforsamlingen var at man igennem efteråret 2013 flere gange har oplevet kun at stå 5 mand til torsdagens træning og det til trods for, at der flere gange har været mere end 5 tilmeldt.

Dette er ikke fair overfor de fremmødte og derfor blev det da også besluttet at folk strammer op. Først og fremmest i forhold til at få meldt sig til og fra på hjemmesiden i tide (se regler her), samt at man gør hvad man kan for at møde op hver torsdag i sæsonen som varer fra 1. oktober til 1. maj.

Sidst men ikke mindst valgte bestyrelsen at indlemme to nye spillere i den prestigefyldte trup nemlig Torben Brink og Thomas Andersen, der hermed er gjort til ægte riddere. Det betyder samtidig at bruttotruppen nu er oppe på hele 13 spillere.

Vi ser frem til endnu en storartet sæson

//Nyb

Hockey Knights høster spillere i Helsingør Floorball Team

Flere tidligere Helsingør spillere har fundet vej til Ålsgårde Hockey Knights og i aften tørner endnu en af de tidligere spillere ud for Kommunens bedste hold.

Der er tale om Sebastian Knudsen der tidligere har været inde omkring landsholdet og dermed vil være en forstærkning for holdet fra nordkysten.

“Vi er altid på jagt efter nye spillere, og en tidligere landsholdspiller vil selvfølgelig pryde i samlingen”, lyder det fra formand Henrik Høj, der dog er spændt på om de nye spillere kan indordne sig under den lidt mere fysiske spillestil i 8’eren.

//Nyb

Spænding i toppen før aftenens hockey night

Med afbud fra den nuværende nummer 2 i stillingen Kenneth Ellested er der lagt op til endnu mere spænding i toppen af rækken

hk

 

Således kan Pat med sejre bringe sig solidt foran. Nyb kan bringe sig på andenpladsen og hvis den gode Emmer kan fortsætte det fine spil fra sidst kan han også spille sig op på siden af Kennth og Nyb.

Der er altså lagt op til spænding for aftenens Hockey Night.

Ligeså stor spænding i bunden
I bunden er spændingen mindst lige så stor.

Her ligger Thomas Hansen, Niels, Pabber og Lebeck side om side med 14 og 15 point og dagens vindere kan måske tage et skridt væk fra bundstriden

hk2

//Nyb

Så er der en ny mand i front!

Efter torsdagens hockey night har Pat igen placeret sig øverst på listen.

Bemærkelsesværdigt er det også at både Hansen og Pabber har overhalet Lebeck, der nu er isoleret i bunden med Høj og Claus Bak.

hk

 

Så er det besluttet – der er indført bødekasse!!!

Efter mange og lange diskussioner ved en ekstraordinær generalforsamling i Bella Centeret blev det vedtaget at der nu i Ålsgårde Hockey Knights indføres en bødekasse.

Nyb er blevet valgt som bødekasse ansvarlig og vil i sin sorte bog notere folk fra gang til gang.

Nedenfor vil du kunne læse hvad der udløser bøder og hvor store bøder vi snakker om:

Manglende fremmøde (uden af det er registreret på hjemmesiden): Øl, vand og måne medbringes den efterfølgende gang

For sent afbud (efter klokken 16.00 – torsdag) (dette gælder også hvis du står som “nej” og kommer alligevel): Måne medbringes den efterfølgende gang

//nyb

fuldt hus

Ser godt ud med masser af tilmeldte til aftenens hockey:

hkRedaktionen fangede en af ridderne inden dagens dyster: “Jeg regner med at løbe med tre sejre da jeg er hot hot hot pt.”, udtaler en selvsikker Søren Lebeck.

Spændende bliver det at se om Kenneth kan fastholde førstepladsen eller om Nyb og Pat kan hale ind.

Der fløjtes op til kamp i 8’eren klokken 20.00

 

//Nyb