Stjerneregn over Hockey Knights

Efter et anonymt tip fra en af ridderne, er det kommet frem, at rigtig mange mennesker rundt om i byen spørger: Hvad sker der egentlig, når man vinder en sæson i Hockey Knights?

Man kommer selvfølgelig i Hall of Fame.

Og da det åbenbart ikke har været tydeligt nok, har web-redaktionen tilføjet en ny ting, nemlig at man selvfølgelig også hædres med en stjerne på sit billede, således at andre riddere aldrig er i tvivl om hvad det er vi alle stræber efter.

Udklip_stjerner

//Nyb – webredaktionen

 

Bukken aka sniper viser tricks

Blandt ridderne findes en spiller med et skud ud over det sædvanlige. Der er selvfølgelig tale om Claus Bak aka sniper. Forleden mødte redaktionen ham til en sponsorevent med Unihoc. Videoen er optaget af MyMove: Martin Östholm

Her kan I se hvordan det gik for sig, da Bukken gav prøver på sin kunnen…

Redaktionen.

Pinlig optræden

Torsdag aften gik spiller nr. 44 i sort, og lod sine mange frustrationer gå ud over et stakkels hockey mål. Spilleren udtaler: “Når man spiller så elendigt at man ene mand trækker hele holdet ned, og straffer sine team mates med 3 nederlag i streg – så bliver man sku lidt frustreret over sin egne præstationer”. Der var stort set intet der lykkedes for nr. 44, og selv ribberne blev han afdriblet af gang på gang.