BREAKING NEWS: En ridder vender hjem

Ja, de fleste troede nok ikke deres egne øjne, da de her til morgen tjekkede forbi hjemmesiden og så at en af de gode gamle riddere på torsdag vender hjem til 8’eren.

Det drejer sig selvfølgelig om Morten Friis, der efter et ophold hos flere store klubber i udlandet, nu igen er klar til at tørne ud for Ålsgårde Hockey Knight. Det lykkedes heldigvis redaktionen at få en hurtig udtalelse af den hjemvendte ridder her til morgen.

“Ahhmen jeg glæder mig helt enormt meget til at være tilbage. Både hvad angår spillet i 8’eren, klubliv efter kampen og den gode stemning blandt ridderne – det har været savnet”, fortæller Morten Friis og fortsætter “og så glæder jeg mig selvfølgelig til at lave en kanal eller to på Høj”.

Penge på bordet
Men hvordan kan det være, at Friis vender hjem netop nu? Ja det spørgsmål stillede vi også os selv på redaktionen, og det viser sig at sponsorudvalget og bestyrelsen længe har kæmpet for at trække denne kapacitet af en ridder tilbage til Ålsgårde Hockey Knight”

“Jeg kan selvfølgelig ikke komme med nogle konkrete tal, men kan da afsløre at det ikke har kostet småpenge at trække Morten tilbage”, fortæller sponsor- og økonomiansvarlig Kenneth Ellested.

Redaktionen følger selvfølgelig sagen!

//Nyb – redaktionen

Line-up torsdag

Der er lagt op til et par yderst tætte dyster, når:

Grønt hold med: Hansen, Pat, Lebeck, Niels og Pabber

står overfor

Sort hold med: Elle, emmer, Brink, Nyb og Sebastian

Bookmakerne er indtil nu meget forbeholdne på at sætte odds på torsdagens kampen. Men hvad siger ridderne, hvem er favorit og hvem må gå slukøret i bad? Giv dit bud i afstemningen nedenfor:

[poll id=”18″]

//Nyb

Aftenens Line-Up

Hvis vi kører med det nye system ser aftenens line-up ud som følger:

GRØN: Hansen, Elle, Lebeck og Brink

GRÅ: Pat, Nyb, Niels, Pabber

Der venter med andre ord et par meget spændende dyster 🙂

//Nyb

Formanden ser frem imod sæsonen

Det lykkedes redaktionen af fange Formand Henrik Høj efter første runde af den nye hah-800x621sæson. Her er hvad Formanden sagde:

Hvilke forventninger har du til efterårssæsonen?

– Jeg tror helt sikkert, at det bliver en af de bedste sæsoner vi har oplevet i 8’eren. Vi har fået spændende tilgang af spillere, har haft enkelte spillere på træningslejr og har i det hele taget optimeret organisationen på flere områder.

Er der nogle spillere du har særlige forventninger til?

– Det bliver selvfølgelig utrolig spændende at se om det er i denne sæson, at Pat/Lebeck skal rystes af tronen. Personligt har jeg stor tiltro til en spiller som Hansen, der med hans niveau bør ligge højere oppe i tabellen.

Har bestyrelsen nogle spændende tiltag på vej i den kommende sæson?

– Jeg kan desværre ikke kommentere på konkrete tiltag, men jeg kan da fortælle at vi har et par spændende ting på vej.

//Redaktionen

 

Bekymrede miner…

Efter et tip til redaktionen, har vi i den sidste uge gået undercover hos en af ridderne for at besøge dennes arbejdsplads. Og ja, det var et foruroligende syn der mødte redaktionen.

Vi var blevet tippet om at en af ridderne var kommet ind på en farlig løbebane, og vi kan i dag afsløre følgende billeder fra XX’s arbejdsplads: 
wienerbrod_01-447x300

 

Vi kan desværre ikke på nuværende tidspunkt afsløre hvilken spiller der er tale om, men vi har fået en udtalelse fra Formanden, der ser på sagen med bekymrede miner:

“Det er selvfølgelig uhyggelige billeder jeg her bliver præsenteret for”, forklarer Henrik Høj og fortsætter “Jeg forventer selvfølgelig at alle riddere er fit og derfor er det med bekymrede miner at jeg hvilken betydning en jobrotation har haft for en af vores centrale spillere”.

Redaktionen følger selvfølgelig sagen…

//Nyb

Ung mod gammel

Torsdag aften bød sommerhockey på den traditionsrige “ung mod gammel”

Det unge holde bestod af Le, Pat, Nyb, Brink og Sebastian mens de gamle talte rutinerede spillere som Høj, Ellested, Niels og Hansen.

Efter to forrygende kampe endte det med en smal 10-9 og en lidt mere sikker 10-4 sejr til de unge og de rutinerede ridder har derfor en revanche til gode.

//Nyb

BREAKING NEWS: Ridderne signer med tidligere landsholdspiller

“Det har været en stor, stor sommer!”. Sådan lyder det begejstret fra formand Henrik Høj, da han over for redaktionen bekræfter at Ålsgårde Hockey Knight har signet med den tidligere liga- og landsholdspiller Sebastian Tim Knudsen, der netop har overstået lægetjek i 8’eren.

“En af banens absolut bedste, Sebastian Knudsen, tog ansvaret, og efter en hurtigt finte kunne han lægge bolden ind med baghånden til 1-1”, var blandt andet omtalen af den nye ridder i flere store medier, da han med sin tidligere klub Hafnia deltog i Men’s EuroFloorball Cup qualifying (2008).

Vi har her på redaktionen tidligere skrevet om et muligt køb af netop rutinerede Sebastian Knudsen, men desværre faldt handlen dengang til jorden grundet problemer ved lægetjekket.

“Jeg har længe ledt efter en klub, der kunne opfylde mine sportslige ambitioner, og i Ålsgårde Hockey Knight, mener jeg at have fundet det perfekte match”, fortæller hovedpersonen selv til redaktionen.

“Ålsgårde Hockey Knight har gennem de seneste par sæsoner etableret sig om en af de absolut mest spændende klubber i regionen, med fantastiske faciliteter og en spillestil der passer mig godt. Det bliver derfor en stor fornøjelse at tørne ud som ridder i 8’eren”, slutter Sebastian.

Sebastian har tidligere tørnet ud fra klubber som: Vanløse, Herlev, Hafnia, Helsingør og Hørsholm.

//Nyb