Bukken rygtes til svensk storklub

Det går hurtigt i den internationale hockey-verden. Det måtte sponsorudvalget bag Ålsgårde Hockey Knights erkende, da de allerede her til morgen (red. fredag) kun knap 12 timer efter torsdagens hockeyaften modtog et rekordstort bud på et køb af riddernes Claus Bak.

Det drejer sig om storklubben Luleå Pirats der pt. topper den svenske liga som har indgivet et bud i størrelsen 2-cifret millionbeløb og fri coke på Mac’en for at sikre sig den eftertragtede ridder. 

Allerede i løbet af torsdag aften gik rygterne blandt klubejere rundt om i den internationale hockey-verden at noget magisk havde fundet sted i 8’eren. Det drejer sig selvfølgelig om målmaskinen Claus Baks og dennes fuldstændig vanvittige aften, der bød på ualmindelig sprudlende spil.

Redaktionen jagter pt. udtalelser fra både Claus Bak samt bestyrelsen i Ålsgårde Hockey Knight i forhold til det mulige klubskifte.

//Redaktionen

 

Første ord fra den nye formand!

Ved en storslået julefrokost blandt feststemte riddere blev det til alles store begejstring Niels, der blev udråbt som det kommende års formand. Inden der røg alt for mange snaps indenbords lykkedes det redaktionen at fange den nyudnævnte formand til et par hurtige kommentarer.

Hvad siger du til din nye titel som formand?

Det er selvfølgelige en kæmpestor ære, men også et kæmpestort ansvar at følge efter en så stærk formand, som Nyb, der i den grad har sat sig præg på vores fantastiske klub i året der er gået. Men jeg glæder mig selvfølgelig til at sætte mit præg på klubben.

Hvad er dine visioner for 2018?

Jeg gør mig rigtig mange tanker om udviklingen i klubben, og vil helst ikke løfte sløret for det hele nu, men jeg kan da sige så meget, at der skal forhandles om både en ny sponsoraftale samt en udvidelse af arrangementsudvalget. Og så barsler vi med tanker om en renovering af klubhuset, som blandt andet skal inkludere lydfaciliteter, mere varmt vand samt at klubbens sange trykkes i kæmpeformat på væggene rundt om i 8’eren.

//Redaktionen, Nyb 

 

Nytårsfortsætter 2018 🎆🍾

Redaktionen tager her pulsen på et par af riddernes nytårsfortsætter. Vi ser frem mod et nyt år med store oplevelser i 8’eren og flere riddere, løfter her sløret for hvilke nytårsfortsætter og mål de har sat sig for det kommende år.

Brink: Mere klubliv

Nyborg: Løbe i kamp 2 og 3

Buk: Skyde mere på mål

Lebeck: Skyde mindre på mål

Niels: Tage mere kage med til klubliv

//Redaktionen

 

AFSLØRING: Det synger ridderne rundt om juletræet

Mange medier har været på sporet, men som det første medie i Danmark kan redaktionen nu stolt løfte sløret for hvilke sange der synges rundt om juletræet blandt Ridderne.

“Vi har haft flere undercover journalister på sagen i månedsvis”, lyder det fra Redaktionens chefredaktør –  “og det er selvfølgelig derfor en kæmpe glæde at kunne bringe denne eksklusive liste med hvilken julesange de forskellige ridder helst synger, når de om et par dage går rundt om træet med deres kære.

Torben Brink: “Et barn er født i kluuuuubliv, kluuubliv, thi glæder sig til kluuubliv…”

Ellested: “På loftet sidder nissen med sit kluuubliv, sit kluuubliv, sit kluubliv, han nikker og han smiler for han er så glad for kluuubliv, det er hans bedste mad…”

Pabber: “Nu det klubliv igen, og nu det klubliv igen og klubliv varer lige til påske…”

Hansen: “Dejlig er det kluuubliv, smukt det er at se derpå. Hvor de gyldne øller glimte, hvor det skinne, hvor de drikkes…”

Niels: “Sikke mange klokken slår, 13 slag tiden går, nu det tid til kluuubliv, kluuuubliv. Til kluuubliv, til kluuuubliv i nisseland…”

Kenneth Nordvold: “Højt fra 8’eres kluubliv, stråler juleglansen – skænk mig nu en ekstra øl, nu begynder dansen…”

Pat: “Nu bæres øller ind, stolt på din krone. Rundt om på bænkene, sangen skal tone. Nu er det kluuubliv, lige til, vi går hjem. Kluuuuubliv, kluuuuubliv…”

Le: “Det kimer nu til kluuuubliv…”

Buk: “Sikken voldsom trængsel og alarm – det er klubliv vi må snart i gang…”

Friis: “Kender I den om klubliv – klubliv med den røde tud…”

Redaktionen ønsker alle en glædelig jul!

Hvor gemmer Friis sig?

Det var et kærkomment gensyn, da efterårssæsonen startede med en flyvende Morten Friis, der med sin sædvanlige energi spredte glæde i 8’eren. Siden da er det dog gået ned ad bakke for fremmødet og flere riddere har med bekymrede miner spurgt til, hvad der dog er blevet af Friis. 

Derfor satte redaktionen straks en mand på opgaven. Men, men, men – som en anden Amdi Petersen har det ikke været nemt for redaktionen af opstøve denne ellers meget bybillede-vante Morten Friis.

Vi kan dog nu, som det første medie i Nordsjælland fortælle at Morten pt. befinder sig på en juletræsfarm et sted i Damark, hvor han sælger juletræer til nordsjællandske familier. Det er lykkedes for redaktionens muldvarp at infiltrere det nordsjællandske juletræs-marked og her kunne man på en slags bondegård finde den “måske tidligere” ridder igang med at sælge juletræer.

Det er nemlig endnu uvist, hvordan Morten Friis er havnet der, ligesom det er uvist, om det vil lykkes ham at komme ud af miljøet.

Redaktionen følger selvfølgelig situationen tæt.

//Redaktionen, Nyb

Ålsgårde Hockey Knight indgår nyt strategisk samarbejde

Det har længe været på bedding, men nu kan redaktionen afsløre, at Ålsgårde Hockey Knight og Cirkle K – Ålsgårde (tidl. Statoil) har indgået et nyt strategisk samarbejde, der strækker sig over de næste otte år.

Samarbejdet betyder blandt andet fri-okseburger til alle riddere efter træning, hvilket allerede nu høster stor ros blandt klubbens spillere.

“Jeg glæder mig sindssyg meget til samarbejdet”, lyder det fra øl&vand-ansvarlig Torben Brink, der har været arkitekten bag aftalen.

Stor begejstring
“Vi har længe kigget os om efter en samarbejdspartner inden for fastfood-branchen og til trods for at både McDonalds og Pizza Hut kom med attraktive tilbud pegede pilen hele tiden på den lokale udbyder”, fortælleren en af klubbens andre aktionærer, en glad Michael Parbst, der sammen med Torben har holdt adskillelige midnatsmøder på tanken i Ålsgårde for at få aftalen i hus.

Også fra Cirkle K – Ålsgårde lyder der begejstring efter dagens aftale. “Det er selvfølgelig en stor ting, at skrive med byens bedste hold og mest kompetente idrætsforening, og vi ser selvfølgelig meget frem til samarbejdet”, lyder det fra forpagter Kim Vallentin, der også er manden der torsdag efter torsdag sørger for okseburgers til ridderne.

Kilden ønsker at være anonym – og redaktionen har derfor valgt at sløre identiteten

Romkugler og kulørte blade
Det er desværre ikke lykkedes redaktionen at se hele aftalen, men fra pålidelige kilder i miljøet lyder det, at der allerede nu er skrevet en klausul ind i aftalen, der betyder, at ridderne fra 2019 og frem – også vil kunne tanke romkugler og kulørte blade efter torsdagstræningen.

“Jeg ved, at der i sær i blandt en fraktion i klubben er stor efterspørgsel på netop disse varer”, lyder det fra en anonym kilde tæt på klubben, som redaktionen fangede i forbindelse med et større murerprojekt i Espergærde.

//Redaktionen, Nyb

 

“Niveauet er skræmmende højt” – eksklusivt interview med Hockey Knights nye ridder

Det var nok en overraskelse for de fleste, at det over sommeren lykkedes for bestyrelsen af skrive en fast fuldtids-kontrakt med Kenneth Nordvold, der i følge kilder i hockey miljøet ellers havde tilbud på hånden fra flere andre storklubber rundt om i landet.

Redaktionen har langt om længe fået et interview i stand med Hockey Knights nyeste skud på stammen, der her fortæller lidt om sin første tid i klubben, om teknisk gode spillere og om at være en del af “klubliv”.

Du havde flere muligheder i sommerens tranfervindue – hvorfor endte du med at vælge Ålsgårde Hockey Knights?

– Jeg havde hørt rigtig meget godt om klubben, og vidste at det er et sted der sætter fokus på gode rammer for spillerne. Ja og så skal det da heller ikke være en hemmelighed at den betalte middag på RibHouse i Helsingør med Formanden og Kasser var med til at overbevise mig om, at det her er en klub med format.

Du har nu spillet et par måneder i klubben – hvad tænker du om niveauet?

– Det er skræmmende højt. Jeg har sgu været imponeret over det jeg indtil nu har set i 8’eren. Der løber virkelig nogle tekniske gode spillere rundt dernede, som klart kunne gøre det i større ligaer.

Er der noget der har overrasket dig

– Nej

Klubben har tradition for en stærk kultur omkring “klubliv” – er det noget du har set i dine tidligere klubber?

– Ja, men ikke i nær samme grad. Der er sgu styr på det i den klub, fra øl/vand-ordningen til festudvalget, og jeg er sikker på at jeg ikke har set det bedste endnu. Man kan tydelig mærke, at det er en klub, der sætter pris på “klubliv” og som værner om de stærke værdier og gode traditioner.

//Redaktionen, Nyb

Afstemning: Hvem har det hårdeste skud?

I de næste par uger, kickstarter vi nogle afstemninger. I denne uge beder vi folk om at pege på den ridder med det hårdeste skud. Redaktionen har taget sig friheden at udvælge spillere i hver kategori og det er selvfølgelig god kutyme ikke at stemme på sig selv :-).

Hvem har det hårdeste skud

View Results

Indlæser ... Indlæser ...

Afstemning: Hvem er den ‘bedst forsvarende’ ridder?

I de næste par uger, kickstarter vi nogle afstemninger. I denne uge beder vi folk om at pege på den ‘bedst forsvarende’ ridder. Redaktionen har taget sig friheden at udvælge spillere i hver kategori og det er selvfølgelig god kutyme ikke at stemme på sig selv :-).

Hvem er den 'bedst forsvarende' ridder?

View Results

Indlæser ... Indlæser ...