Ålsgårde Hockey Knights investerer i nyt vandland

Kære alle riddere.

Nu kan vi desværre ikke holde på en længe gemt hemmelighed længere. Investorerne bag Ålsgårde Hockey Knight står bag en ny stor satsning om et vandlang tættere på Ålsgårde.

Som I måske har set i dagspressen er nyheden ude, og det er da også et par stolte investorer, som redaktionen fangede her til formiddag.

“Ja, jeg må jo nok indrømme, at vi med misundelse har skulet lidt til FCK, som jo har købt sig ind i Lalandia, men nu kom muligheden så for at starte noget helt nyt op, og så endda meget tættere på Ålsgårde”, lyder det fra Kenneth Ellested.

Også Michael Parbst synes tilfreds med købet: “Det virker som det helt rigtige tidspunkt at udvide forretningen på”, lyder det fra storinvestoren.

Det lykkedes også at få en hurtig udtalelse fra arrangementetsudvalget, der har fungeret som rådgiver på projektet. “Der er ingen tvivl om, at jeg fra start af pegede på et vandland som et af de mulige projekter, og at se det blive realiseret bliver helt fantastisk”, lyder det fra Søren Lebeck.

//Nyb-redaktionen

 

En tanke om “Ålsgårde Hockey Knights investerer i nyt vandland

  1. Det skal også ses som en investering i tid. Det bliver meget nemmere end at køre til Lalandia så ofte som vi gør, og den tid vi får i overskud kan jo bruges på så meget andet – f.eks. klubliv.
    Alene entre indtægterne fra vores klub kan jo drive det nye center i månedsvis, hvilket også var med til at gøre investerings planerne til en absolut no-brainer.
    Vi glæder os til at se på de resterende idéer som arrangementsudvalgsformanden har luftet. Idéer til hvordan klubben kan spare tid – der så kan omsættes til andre aktiviteter.
    Vi er blandt andet helt vilde med tanken om en ny McD der hvor Hellebæk kirke ligger i dag. Den vil blive opsigtvækkende med en 4×4 McDrive op ad skrænten. Den vil kunne bygges i en kombination med døgnåben Bodega, hvilket vil opfylde alle klubbens behov til forplejning. Med slogannet “McDrink’n’Drive anytime”, vil vi især prøve at ramme det unge segment på Hellebæk skolen – så det er jo bare endnu en no-brainer kan man vist roligt sige.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *