Festen der udeblev, uro i gemakkerne og et nyt medlem af Hall of Fame

Ja, det der længe så ud til at blive en traditionsrig sommerafslutning for de ædle riddere gik på mange måder op i røg. Ingen middag på Pakhuset betød ingen bernaise pizza, ingen kolde fadøl og frem for alt ingen hygge blandt ridderne.

Vi spoler dog lige uret et par timer tilbage, for torsdag morgen tegnede eller på mange måder på at blive en helt almindelig torsdag med træning og så tilmed toppet med afslutning for ÅlsGårde Hockey Knight på legedariske Pakhuset – af nogle kendt som Pikhuset.

Men hvad nu? Hvor var invitationen fra arrangementsudvalget? Hvor skulle vi mødes og hvad tid? Og var der overhovedet fællesspisning inden træning?

Ja spørgsmålene var mange og så mange af Gogo nåede at trække sig, selvom vi kun var 8 (tidligere på dagen have Lebeck trukket sig – LÆS kæmpe bøde) og den fælles messsengertråd var glødende varm.

Spisning aflyst og hvad nu. Kun 7 spillere til træning.

Brink gravede dybt

Heldigvis kunne Brink grave dybt i klubkassen og fik for et klækkeligt beløb hevet Pabber hjem fra Tyskland, så denne sæsonens sidste træning kunne gennemføres.

Redaktionen har selvfølgelig jagtet en kommentar fra arrangementsudvalget, som dog har vist sig helt og aldeles tavse i denne ellers meget penible sag.

Om sagen udtaler formanden dog til redaktionen: “Jeg er meget tilfreds med min helt egen Elon Musk aka arrangementsudvalget og jeg mener bestemt ikke at der er grund til bekymring”.

Anderledes bekymrende lyder det fra ridderne Torben Brink og Henrik Høj, der samtende siger: “DET ER ELENDIGT. Hvad faen sker der. Gider de ikke eller hvad?”

Alt som det plejer

I 8’eren var alt dog som det plejer. Og heldigvis for det.

Bukken skød på alt han så, Robert snurrede rundt, Høj fiskede lidt over midten, Brinken stod med spredte ben og kiggede, Pabber fløj frem og tilbage, Emmer brillerede i målet, Hansen var delvist lammet af jetlag og Nyb var her der og alle vegne.

Kampene endte tæt. Orange (Emmer, Bukken, Robert og Pabber) stod over for Camo (Brink, Høj, Hansen og Nyb).

Men men men, med et pragtmål i sidste minut lykkedes det Nyb at sikre Camo sejren. Camo som således kunne gå på sommerferie med meget opløftet pande.

Ny mand i Hall of Fame

Målet var tæt på at sikre Nyb Gogo’s plads i Hall og Fame, men folkene bag valgte i sidste ende dog at pege på Pabber, for han altid ukuelige mod til at stille op for ridderne også når det brænder på.

“Helt fortjent”, lød det fra alle riddere (på nær Hansen) til det efterfølgende klubliv.

God sommer skal det lyder fra hele redaktionen.

De bedste hilsener fra chefredaktøren

Revanchen udeblev da Orange igen pulveriserede Camo

Der var ellers lagt op til den helt store revanche torsdag aften i 8’eren.

Orange (Nyb, Robert, Niller og Gogo) mod Camo (Le, Brink, Buk og Høj). Stort set samme hold som sidst blot Orange uden Pabber og Camo uden Friis. Helt lige på papiret.

Men på sæsonens næstesidste træning viste Orange igen deres overlegenhed. Og her vil chefredaktøren gerne citere Niller:

– Det var så smuk hockey. Jeg stod næsten med tårer i øjenkrogen, da jeg så hvordan Robert, Nyb og Gogo spillede den rundt oppe foran.

Kamp 1 blev en magtdemonstration fra Orange med det ene gode mål efter det andet og en solid målmandspræstation af Niller.

Årtiets comeback

Kamp 2. Her havde Camo lavet om på formationen. Le røg i angrebet og en mere løbestærk Høj blev foretrukket i forsvaret. Og nøj en start Camo fik. Meget mere fysik og masser af gode mål. Og efter lidt tid stod den 7-1 – ja de hørte rigtig kære læser 7-1 til Camo.

Men, men, men. I et comeback sjældent set lignedende tog Orange lige og skruede tempoet en tak i vejret. Kiggede på hinanden. Og så. BUM.

Med suverænt spil udraderede de Camo i resten af kampen og kom fra 1-7 til en sejr på 10-8.

En tur i Hall of Fame?

Ja, De tænker nok kære læser. Skulle man ikke have været på lægterne og set dette mageløse comeback. Jo helt klart. Det fås ikke mere smukt.

Efterfølgende er der gået rygter om hvorvidt den kamp alene er nok til at give Gogo en plads i Hall og Fame, men det diskuteres stadig i IHF – Det Internationale Hockey Forbund.

Sæsonafslutning

Næste torsdag er der spisning og afslutning.

Mere om dette fra festudvalget, som er ved at lægge sidste hånd på det storslåede program for sæsonafslutningen.

Formanden regner selvfølgelig med at se alle riddere fremmødt.

//Nyb, redaktionen

8’eren blev forvandlet til Rio da Orange torsdag aften holdt opvisning

I kender dem sikkert. De unge mænd, som står og jonglerer på strandene på Copacabana ved Rio de Janeiro.

Elegante, legende og let får de det til at se ud, når de kælent flytter den lille bold rundt. Altid og hele tiden i kontrol. Og altid med en hvis grad af overlegenhed.

Sådan se det også ud torsdag aften i 8’eren, da Orange (Nyb, Pabber, Robert, Niller og Gogo) holdt opvisning og pulveriserede Camo (Le, Brink, Buk, Høj og Friis).

På samme måde som de unge mænd på Copacabana fik Orange det til at se så ualmindelig let og elegant ud, når de med deres præcise afleveringer, indstuderede kombinationer og drøn fra distancen satte Camo til vægs.

Desværre er der ikke tilskuere i 8’eren (Okay Buk og Lebeck var lidt tilskuere denne torsdag aften), men havde dette pragtværk af et spil udfoldet sig foran en fuld hal er redaktøren ikke i tvivl om, at det havde været til stående ovationer.

For man skal kigge langt efter bedre hockey.

Kampene blev forøvrigt 10-5 og 10-8.

//Nyb, redaktionen

En ridder rejser ud – Hansen skal skabe fred i verden

I en tid præget af usikkerhed og globale spændinger, har Ålsgårde Hockey Knights besluttet at sende deres egen fredsambassadør, Thomas Hansen, ud i verden for at skabe fred. Hansen, som er kendt for sine diplomatiske evner i 8’eren, vil nu forsøge at bygge bro mellem nationer og bringe harmoni til verdenssamfundet.

Formanden for Ålsgårde Hockey Knight, Claus Bak, udtaler:

“Det er en usikker tid, vi lever i, og vi har brug for en sand ridder til at bringe fred. Hansen er den helt rigtige mand til opgaven. Hans evne til at tackle udfordringer i 8’eren vil uden tvivl hjælpe ham med at tackle de diplomatiske udfordringer, han vil møde.”

Hansen’s medspiller, Gogo, tilføjer:

“Som medspiller kender jeg Hansen som en, der kan bygge bro mellem spillere i 8’eren. Hvorfor skulle han så ikke kunne bygge bro mellem for eksempel Nord- og Sydkorea? Hans diplomatiske evner er uovertrufne, og jeg er sikker på, at han vil gøre en forskel.”

Thomas Hansen selv er optimistisk omkring sin nye mission:

“Jeg ser frem til at tage denne udfordring op. Hvis jeg kan skabe fred blandt ridderne, kan jeg også skabe fred i verden. Det handler om teamwork og forståelse.”

Vi ønsker Hansen held og lykke på hans rejse og håber, at han snart vender tilbage til hallen med fred i bagagen.