Kunne i tænke jer at være bartendere for en aften?
Vi har fået en forespørgsel om vi kan stille med 10 mand til at betjene 3 barer, til INDEX Award 2015 event, på kulturværftet i Helsingør. Showet udeler design priser for ca. 4 mio. kr. og der vil være repræsentanter fra designerverdenen, erhvervslivets spidser og kongehuset – der kommer omkring 1000 VIP’s (ca. 1010 hvis ridderene også kommer).
Det foregår torsdag d. 27. august fra kl. 2030 til 0200 – vi kan evt. flytte træningen til tidligere på aftenen eller dagen før/efter eller til weekenden.
For ulejligheden får vi 5000,- direkte til klubkassen, og selvfølgelig et indblik i hvordan andre VIP’s gebærder sig til show og fest 🙂
Jeg syntes det vil være en fed tjans, og de finder jo ikke et bedre mandskab end ridderne til den opgave 🙂
| Du skal være logget ind for at kunne tilmelde dig. |
| Deltager liste: |
| 1. | Elle | Ja |
| 2. | Høj | Ja |
| 3. | Lebeck | Ja |
| 4. | Thomas Andersen | Ja |
INVITATIONEN
Kære foreninger og klubber
Vi har virkelig brug for jeres hjælp!
Nu har I chancen for at få en fed oplevelse og samtidig sikre en ekstra indtægt til forenings- eller klubkassen. Ved INDEX: Award 2015, der afholdes den 27. august 2015 i Værftshallerne i Helsingør, fejres uddelingen af verdens største designpris INDEX: Award, Design to Improve Life®. Prisen har en samlet prissum på 3,75 mio. kr. og bliver uddelt til verdens bedste Design to Improve Life efter nomineringer fra hele verden. Til fejringen forventes deltagere fra hele verden med repræsentanter fra de professionelle design- og innovationsmiljøer, repræsentanter fra medierne og for erhvervs- investerings- og fondslivet. Kongehuset deltager også i arrangementet. Efter selve showet vil der være en stor VIP-fest med live dj og fejring af de mange prisvindere.
Til showet samt VIP-fest mangler vi 10 frivillige, der kan stå i bar og servicere de omkring 1.000 VIP’s fra hele verden.
Vi forventer, at I er pligtopfyldende og kan:
- Mønstre 10 mand til bemanding af tre barer fra kl. 20.30 og til ca. kl. 02.00 torsdag den 27. aug. 2015 (se vedhæftedemarkeret med rødt)
- Levere en god service i baren til et meget blandet publikum med deltagelse af kongehus, regering og en række erhvervsfolk fra ind- og udland
- Tale engelsk
Vi ser gerne, at bartenderne er over 20 år gamle.
INDEX vil til gengæld kvittere med 5.000,- kr. til klubkassen, forplejning og en uforglemmelig oplevelse.
Dresscoden for deltagerne til arrangementet er black tie, hvilket vil sige smoking og kjole. Dog gælder en anden uniform i baren, hvor INDEX vil sørge for special designet t-shirts. Hav gerne selv sorte bukser på.
Vi håber, at I vil være med til at gøre denne aften helt unik, og sørge for at de mange deltagere får en fantastisk oplevelse af Helsingør.
Elle. Høj, Emmer, Pabber, Pat, Le, Buk, Hansen, Brink,