Revanchen udeblev da Orange igen pulveriserede Camo

Der var ellers lagt op til den helt store revanche torsdag aften i 8’eren.

Orange (Nyb, Robert, Niller og Gogo) mod Camo (Le, Brink, Buk og Høj). Stort set samme hold som sidst blot Orange uden Pabber og Camo uden Friis. Helt lige på papiret.

Men på sæsonens næstesidste træning viste Orange igen deres overlegenhed. Og her vil chefredaktøren gerne citere Niller:

– Det var så smuk hockey. Jeg stod næsten med tårer i øjenkrogen, da jeg så hvordan Robert, Nyb og Gogo spillede den rundt oppe foran.

Kamp 1 blev en magtdemonstration fra Orange med det ene gode mål efter det andet og en solid målmandspræstation af Niller.

Årtiets comeback

Kamp 2. Her havde Camo lavet om på formationen. Le røg i angrebet og en mere løbestærk Høj blev foretrukket i forsvaret. Og nøj en start Camo fik. Meget mere fysik og masser af gode mål. Og efter lidt tid stod den 7-1 – ja de hørte rigtig kære læser 7-1 til Camo.

Men, men, men. I et comeback sjældent set lignedende tog Orange lige og skruede tempoet en tak i vejret. Kiggede på hinanden. Og så. BUM.

Med suverænt spil udraderede de Camo i resten af kampen og kom fra 1-7 til en sejr på 10-8.

En tur i Hall of Fame?

Ja, De tænker nok kære læser. Skulle man ikke have været på lægterne og set dette mageløse comeback. Jo helt klart. Det fås ikke mere smukt.

Efterfølgende er der gået rygter om hvorvidt den kamp alene er nok til at give Gogo en plads i Hall og Fame, men det diskuteres stadig i IHF – Det Internationale Hockey Forbund.

Sæsonafslutning

Næste torsdag er der spisning og afslutning.

Mere om dette fra festudvalget, som er ved at lægge sidste hånd på det storslåede program for sæsonafslutningen.

Formanden regner selvfølgelig med at se alle riddere fremmødt.

//Nyb, redaktionen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *