Er jeg den ENESTE som vil det her?


Til hele flokken af udskudte floorball-svin

Nå, I halvgamle kæmpe SVIN 🐷 – og her mener jeg selvfølgelig jer, der engang for mange år siden kunne tage et træk uden at få åndenød og fibersprængning. (Ved nærmere eftertanke, faktisk hele flokken.)

Vinteren nærmer sig, og det betyder én ting: Vi skal i gang igen. Floorball. Sved, lunger på overarbejde og fornærmelser i stride strømme. MEN… som sædvanligt er der ingen, der løfter en finger. Formanden? Total tavshed. Vi har hørt mere fra Mærsk’s HR-afdeling end fra det svin. Festudvalget? Et sort hul. Ikke én eneste invitation, ikke så meget som en lunken øl i horisonten.

Så – som det eneste ansvarlige og velfungerende individ i den her flok svin, tager jeg, Brink, initiativet.
Vi satser på opstart allerede nu på torsdag.
Ja, du læste rigtigt. Torsdag. Tag det ind. Skriv det bag øret. Gør noget med dit liv.

Så nu er det på tide, at I:

  1. Melder jeres ankomst – ikke på fredag, ikke næste måned, men NU
  2. Holder jeres dårlige undskyldninger for jer selv (nej, din kones fødselsdag tæller ikke, ikke engang en bryllupsdag eller fødsel faktisk.)
  3. Finder stav, sko og den sidste rest af værdighed frem

Hvis vi skal have det her cirkus op at køre igen, kræver det bare et minimum af opmærksomhed og tilstedeværelse – to ting, I tydeligvis har forsømt hele jeres liv.

Kom nu, svin. Torsdag. Vi ses. Eller også gør vi ikke – og så ved vi jo godt, hvem der er dem med den mindste stav.

Tilmeldingen er åben – vi ses omklædt 19.30. 🕢

// Brink
(Jeres selvudnævnte træner, holdleder, koordinator og redningsmand – igen.)


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *