Manden med de mange 2. pladser

Hall of fame er nu opdateret og kan ses her: http://hk.ellested.dk/hall-of-fame/ og det der springe i øjnene med det samme er selvfølgelig at Le og Pat hver har taget 3 sejre og dermed sat sig solidt på tronen.

Men dykke man lidt ned i tabellerne er der et andet navn, der dukker op igen og igen og igen, når øjet falder på 2. pladser i det givne års turnering.

Der er selvfølgelig tale om Kenneth Ellested, der i de 6 turneringer har tage imponerende 5 2. pladser…

“Jeg tror og håber på, at det bliver i år, at jeg kan bryde forbandelse”, udtaler Ellested om forventningerne til årets turnering.

//Nyb – redaktionen

2 tanker om “Manden med de mange 2. pladser

  1. Her rammer Nyb igen et meget ømt punkt, med hans dybdeborende journalistik. Jeg havde ellers gjort mig umage for at holde lav profil, for ikke at få det frem i lyset. Men nu da skaden er sket vil jeg gerne påpege at problemet 100% ligger i udstyret.

    Jeg har som de fleste andre forsøgt med flere forskellige stave, men hver gang jeg fandt en god stav blev den hakket over af de nærmeste konkurrenter. Da jeg kun køber gennemprøvet udstyr (gamle billige modeller), har det ikke været muligt at generhverve den samme stav, så det giver mange problemer med at få indkørt en ny stav midt i sæsonen.

    Derudover har der som mange ved været problemer med at få købt nogle gode sko. Jeg har kigget misundeligt efter Lebecks blinke sko, men af frygt for at blive kaldt “copycat” måtte jeg finde min egen personlige stil. Det er igennem tiden blevet til mange forskellige slags, men ingen har på noget tidspunkt ramt helt rigtigt. For et par sæsoner siden prøvede jeg faktisk at spille med udendørs offroad sko, og troede at jeg virkelig havde fået fat i noget af det rigtige. De havde et virkeligt godt grip i starten, men knopperne blev dog slidt af i løbet af et par kampe, og endte derfor med kun at være en tand bedre end et par skøjter. Af økonomiske årsager havde jeg desværre ikke mulighed for at fortsætte med offroad serien, og har derfor måtte skifte tilbage til standard Adiddas’erne.

    Derudover har jeg forsøgt mig lidt med at skifte imellem de nye og gamle sokker, og her må jeg sige at de gamle fra Patrick er klart bedre end Hummels. De nye fra Hummel krøller lidt mere ved tæerne når man laver hårde opbremsninger, og i fod taklingerne er det svært at se hvad vej foden vender da Hummels logo er symmetrisk.

    Men som noget nyt i denne sæson vil jeg prøve at fokusere på den sidste del af mit udstyr, nemlig underbukserne. Jeg har overvejet om det skal være bomuld eller syntetisk, og har hørt at de syntetiske skulle optage mindre sved, så man ikke bliver tynget så meget af vægten. Jeg har også luret lidt på hvad andre spillere bruger, og har hørt fra hemmelige kilder at nogle af de bedst placerede spillere i Hockeyknights ligaen, sparer vægt ved at spille i G-streng – så det bliver måske en af de nye ting der skal prøves i denne sæson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *