Bukken rygtes til svensk storklub

Det går hurtigt i den internationale hockey-verden. Det måtte sponsorudvalget bag Ålsgårde Hockey Knights erkende, da de allerede her til morgen (red. fredag) kun knap 12 timer efter torsdagens hockeyaften modtog et rekordstort bud på et køb af riddernes Claus Bak.

Det drejer sig om storklubben Luleå Pirats der pt. topper den svenske liga som har indgivet et bud i størrelsen 2-cifret millionbeløb og fri coke på Mac’en for at sikre sig den eftertragtede ridder. 

Allerede i løbet af torsdag aften gik rygterne blandt klubejere rundt om i den internationale hockey-verden at noget magisk havde fundet sted i 8’eren. Det drejer sig selvfølgelig om målmaskinen Claus Baks og dennes fuldstændig vanvittige aften, der bød på ualmindelig sprudlende spil.

Redaktionen jagter pt. udtalelser fra både Claus Bak samt bestyrelsen i Ålsgårde Hockey Knight i forhold til det mulige klubskifte.

//Redaktionen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *