BREAKING NEWS: Forsøger Lebeck at købe sig til sejren?

Der er ingen tvivl om at Søren Lebeck igen i denne sæson har spillet en omgang gedin hockey og fortjent ligger nummer 1. Nu vil rygterne dog vide, at Lebeck for at holde fast i førstepladsen er parat til at smide et større pengebeløb.

Aldrig gå ned på udstyr
I forbindelse med at flere riddere er igang med at investere i nye stave, lyder rygterne stavpå, at Lebeck går all in på køb af stav.

En unavngiven kilde citerer i følge flere medier Søren for at sige “Man må aldrig og jeg gentager ALDRIG gå ned på udstyret!”.

Og efter lidt gravearbejde, er det nu kommet redaktionen for øre, at Søren er i gang med at investere i Hockey Knights til dato dyreste stav.

Historiens dyreste stav
Der er tale om en stave af mærket ZONE, der i følge vores oplysninger er speciallavet til Søren og hvis samlet pris kommer op i omegnen af 5.000 kroner.

Hvorvidt stavkøbet vil cementere Sørens 1. plads vil fremtiden vise, men redaktionen følger selvfølgelig situationen tæt. Ikke mindst bliver det spændende at se hvilke tricks forfølgerne har i ærmet.

//Redaktionen/Nyb

En tanke om “BREAKING NEWS: Forsøger Lebeck at købe sig til sejren?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *