Kontingent 2019/2020

Vores likviditet nærmer sig med hastige skridt en sølle tusse (plus de mange penge der må være i ølkassen, og vi snart hører nærmere om). Julen står for døren og snart er der vel en rund fødselsdag, et bryllup eller en der skal være far (der florerer rygter om, at Niels har i sinde at adoptere en dreng fra Mellemøsten) og derfor skal der “nye forsyninger” i kassen.                             Alle bedes derfor indbetale (via mobilepay) 200 kr. senest d. 2/12 2019. Manglende indbetaling er lig med udmeldelse. Søren er her undtagelsen der bekræfter reglen, da han ikke kan spille før 2020/2021. Det siges, at han i stedet fokuserer 100% på hans arbejde med diverse arrangementer – tænker det bliver stort.

 

Afbud

Kan desværre ikke torsdag, da jeg er i folketinget med en 9. klasse. Kan muligvis nå lidt klubliv, ellers kommer jeg næste gang og tager en masse tørt og vådt med i forbindelse med min fødselsdag. Jeg kan love jer for der ikke kommer til at mangle noget, det bliver kæmpe stort!! God fornøjelse på torsdag!

 

Leif Lyn og oldboys kamp

Leif kommer torsdag d. 22/3 så ingen afbud!

Oldboys (fodbold) spiller iøvrigt træningskamp på tirsdag d. 27/3 kl. 20 i Hornbæk mod rotterne. Undertegnede kan skaffe fribilletter, men I skal være hurtige, da vi kun kan have ca. 1000 tilskuere stående rundt om kunststof banen på Pedella Park.

Godt Nytår!

År 18 i 8éren……….det kan da kun blive stort!

Men inden vi kommer for godt i gang, vil jeg tillade mig at skue lidt tilbage på 17………..

I starten af 17 – huskes nok – at den berømte/berygtede RANGLISTE var blevet kasseret , og selvom der var sure miner hist og pist, gik det jo meget godt uden listen,  et halvt år efter, at den var lagt i graven. Der blev (stadig) spillet hockey på et overnaturligt højt niveau, og selvom Hansen røg i gulvet i ny og næ, mens han råbte ishockey!!! var stemningen høj. Aktivitetsudvalget baksede for syvende år med planer om en ryste-sammen-tur til Lalandia og Niels fortalte (stadig) alle sine gamle røverhistorier fra ex-Jugoslavien. Som vi nærmede os sommerpausen blev fremmødet blandt nogle riddere dog mere og mere ustabilt, nogen…..læs; Torben, ville kalde det en katastrofe. Der blev indkaldt til krisemøde, og vi gav hinanden håndslag på, at vi ville stramme op mht. fremmøde, afbud mm. Desuden blev Kenneth 2, der indtil mødet kun havde været hang-around slået til ridder. Halvsæsonen sluttede med Grill hos Papper på landet, hvilket gik fint, bortset fra at Torben, syntes der var for få svin (!)

Efter sommerpausen blev ølkassen gjort op, og gamle regninger dukkede på mystisk vis op i/af Pandoras ølkrukke. Der blev igen spillet hockey, mange riddere med nye flotte lanser og Morten Friis som deltager på første træningsaften! Skulle det blive Mortens halvsæson? Svaret et halvt år efter, var desværre et rungende nej! Måske var det, det med juletræerne, der gjorde udslaget. Der blev handlet flittigt hos Circle K mellem kl. 22 og 24 – og Mac D´s omsætning faldt med 30 procent. Andre end Morten faldt i løbet af efteråret så småt fra bl.a. pga. skader, og december blev rigtig sløj. 3 gange i december var der 6 mand, og havde vi ikke fået hjælp af Sørens svoger og tirsdags holdet var julens hockey blevet aflyst! Aflyst blev december måneds middag på pakhuset, og Pabber der havde garanteret, at vi mødte med mindst 8 riddere, måtte love guld og grønne skove og godt nytår til søens folk, for ikke at komme i bad standing.

Helt skidt blev det, da Elle havde glemt vand og øl til den sidste omgang hockey, men han fik fuld rejsning, rettelse…….. fuld oprejsning, da han gav en velskænket Grimbergen på ÅB. Efterfølgende var der Klubliv på Apperupvej – og sådan blev det alligevel en god jul.

Mine hockey ønsker for 2018:

  • Dem der mangler at betale kontingent (skulle have været klaret nov. 17) betaler straks!
  • Ingen ændrer sin status vedr. tilmelding efter deadline onsdag kl. 9.00. Det er sket 3 gange i perioden sep-dec. Bliver man syg efter deadline, kontaktes formand og kasser.
  • Er man væk i en længere periode skriver man en besked, så alle ved, hvorfor man er væk 2,3,4, 5, 6,n gange i træk (dette gælder ikke Andersen, Friis og Emmer)
  • Alle inkl. undertegnede svarer ja eller nej, når der er et opslag om en aktivitet, det er altså ikke nok, ikke at svare.
  • Niels, Nyb, Kenneth 2, Andersen, Emmer og Høj melder sig til julefrokosten hos Parbst lørdag d. 13/1. Det er ok at være i bil, selvom Torben siger det ikke er ok.
  • Zeb, må desværre aflevere sit tøj, så Kenneth 2 kan overtage det (bl.a. af respekt for sponsorerne, der har betalt for tøjet, som aldrig bliver brugt).
  • Sommer afslutning hos ELLE, nu må det hus snart være klar til at modtage ridderne. Måske skal koner/kærester med…….ahhhhh.
  • Julefrokost på Marienlyst. Koncert og middag. Hockeykassen giver et tilskud?
  • Tilskuerpladser bygges ind i væggen i 8éren, så et par hundrede tilskuere/fans har mulighed for at overvære vores træning hver torsdag, og få en god oplevelse, som de kan leve resten af deres liv på.
  • Autografskrivning på Axeltorv pinselørdag eller på Helsingør stadion inden en superligakamp.
  • At Nyb vil fortsætte med sine mange skæve/skøre påfund på hjemmesiden.

Skål og Godt Nytår!

Kasser

 

Kontingent 17/18

Da det er et par år siden, at vi sidst har betalt kontingent, tænker jeg, at det er ved at være på tide igen. Vores kassebeholdning er på ca. 1500 kr. Hvilket ca. Svarer til det vi skal betale i leje af 8`eren i 17/18. Da det er rart, at have lidt på “bogen” til gaver, afslutning mm. bedes alle betale 200 kr. for sæsonen 17/18 senest d. 1/11. Beløbet betales via mobilepay på tlf. nr. 26362981.

Kasser

sæsonen 17/18 starter torsdag d. 21/9

Hej Alle

Efteråret er på vej – og således er det ved at være tid til – at tage hul på hockey sæsonen 17/18. Torben er ved at være træt af, at drikke halv lumre øl med naboerne på Apperupvej, mens han chikanerer tilfældige forbikørende, så derfor må vi hellere se at komme igang. Der er champagne og kage torsdag den 21/9, hvis der er mindst 8, som er tilmeldt inden vores nye deadline onsdag kl. 9.00. Husk der er kick-off første gang kl. 20.00. Elle undersøger, om vi derefter kan starte lidt tidligere (ønske blandt nogle riddere på seneste møde). Husk at Kenneth blev optaget, som fast ridder på omtalte møde og Oliver ligeså, hvis han er interesseret.

Vel mødt!

På bestyrelsens vegne

Kasser

Møde!

Husk møde torsdag d. 30/3 kl. 19.30. Vil gerne have en besked (her på siden eller via sms) hvis der er afbud. Opfordrer kraftigt alle til at møde op, flere fremmødte – flere gode ideer.

Julearrangementer

Da UDVALGET for arrangementer er gået fuldstændig i stå, selvom de (han) ofte snakker om at arrangere en tur til Lalandia, eller sågar en tour-de-fis til bøgeholmsøen, vil jeg (helt på egen hånd) foreslå nedenstående to julearrangementer:

torsdag d. 1/12 kl. 22.30 tur til Mac D.

torsdag d. 22/12 kl. 18.00 “middag” på Vivaldi. Efter hockey Champagne, flæskesvær og Citronmåne – og ønsket om en god jul og et godt (hockey) Nytår. Evt. skal der spilles hockey med nissehuer på?????

Hvad mener I?

kassers kasse klapper (snart i)

Kassers kasse klapper snart i, hvis vi ikke snart kommer til lommerne. Jeg foreslår vi betaler 100 – eller 200 kr. hver for at have lidt “på bogen” når vi i det nye år, skal holde et længe ventet arrangement (hos Kenneth – og derefter koncert i toldkammeret?).

Nedenstående har I de seneste økonomiske posteringer (ikke kronologisk rækkefølge)

Kassebeholdning d. 1/4 2015 (inkl. bøder)                                                          3375 kr.

18 rammer øl og cola (overført til Parbst medio april)                                        -1260 kr.

Gaver Hansen (far) og Elle (sommerfest)                                                            -525 kr.

Indbetalt (værfts arrangement – aug. 2015)                                                         5000 kr.

Gaver Le (bryllup) og Pat (far)                                                                              -553 kr.

Gaver (Elle og kone) nov. arrangement                                                               -250 kr.

Indkøbt arrangement d. 7/11 2015 (indkøber Høj)                                             -3982 kr.

Halleje d. 22/10 2015 (indbetalt til Elle)                                                                -858 kr.

Indbetalt af øl-kasser Torben “SVIN”   d. 19/11                                                   1500 kr.

Gaver Le (far)                                                                                                       -250 kr.

Kassebeholdning d. 15/11 2016                                                                          2197 kr.

Heraf skal snart betales halleje for 2015/2016 ca. 1000 Kr.

Bøder fra sidste og nuværende sæson bør selvfølgelig indbetales, man ved selv hvad man skylder. Desuden burde der også være overskud i “øl-kassen”

Kasser

 

 

 

 

 

Skadet i topbrag

Fik desværre et vred i mit gamle knæ i oldboys kampen (fodbold) mod Kvistgård mandag aften. Derfor måtte jeg efter ca, 50 min. Under et stort bifald fra de fire fremmødte tilskuere – og efter at have løbet 14,3 km lade mig udskifte. Knæ problemet tvinger mig til at springe over min. En gang, beklager.